Fælleshus og gæstehus

FÆLLESHUS

Fælleshuset kommer til at bestå af et stort fælleslokale, to toiletter, en entré og en garderobe. Her bliver der rig mulighed for at holde fødselsdag, mødes til fællesspisning eller andre aktiviteter. For at forlænge sommeren og muligheden for af at opholde sig i haveHUSENEs fælleshave, henter fælleshusets arkitektur inspiration fra væksthusets åbne facade og glaspartier. Fælleshusets åbne arkitektur inviterer naturen og fælleshaven indenfor, og her vil man opleve, at ude og inde smelter sammen.

Fælleshuset bliver opført i træ, og væksthus-arkitekturen sørger for, at huset indpasser sig naturligt i den store have. Fælleshusets vil desuden få en grøn tagflade, der kan tiltrække sommerfugle. 

GÆSTEHUS

Gæstehuset vil bestå af to værelser og et badeværelse. Gæstehuset opføres som en separat bygning i fælleshaven, og det er tænkt som et lille anneks, hvor beboerne kan have besøgende gæster til at overnatte. Gæstehuset vil i sit arkitektoniske udtryk minde om fælleshuset  med træ som det primære materiale på husets facade.