Medbyg-
boliger

Otte unikke etageboliger bliver opført langs haveHUSENEs nordlige boliggade. Her får man som køber den enestående mulighed for at sætte sit eget præg på husets indretning og udvendige udtryk. Som køber af en medbyg-bolig får man nemlig mulighed for at sætte sit eget præg på boligens 2. sal. 

INDRETNING

Medbyg-boligen ligger på 1. og 2. sal i haveHUSENEs nordlige bebyggelse.

Første salen er ens for alle tre typer af medbyg-boliger. Her ankommer man til boligen via den udvendige trappe, der leder vej op til boligens hoveddør. Ved lejlighedens hoveddør danner trappeplateauet en lille altan, hvor der er plads til at opholde sig.

Fra boligens entré er der adgang til boligens gennemlyste hjerterum, der består af et køkken i åben forbindelse med stue. Fra det funktionelt indrettede køkken er der en terrassedør ud til trappeplateauet, der giver mulighed for at lade en masse lys og luft strømme ind i boligen. Opholdsstuen er placeret ud til de store vinduespartier for at skabe lyse og venlige opholdsmiljøer. Herfra er der udgang til boligens altan, og om sommeren er der rig mulighed for at lade boligens uderum smelte sammen med boligens opholdsrum. 

En fordelingsgang forbinder køkken-alrummet med boligens anden afdeling. Her finder man boligens badeværelse og to gode værelser. Fra fordelingsgangen er der en trappe, der leder vej op til boligens 2. sal – og som noget helt unikt får køberne af en medbyg-bolig mulighed for at vælge imellem tre forskellige indretninger af 2. salen.

Vejledende priser:

Andelsbevis:
836.000 – 843.000 kr

Boligudgift pr. måned:
8.382 – 8.479 kr.
Heraf udgør afdrag: ca. 2.750 kr. 

Forbehold for priser: Der tages forbehold for prisændringer. Vi gør desuden opmærksom på, at boligpriserne kan variere inden for den enkelte boligtype, som angivet ovenfor.

TYPE A

I type A består boligens 2. sal af en åben planløsning. Her er der rig mulighed for at sætte sit eget præg på 2. salens 26 kvm. Måske ønsker man som køber at indrette 2. salen til et stort arbejdsværelse, hobbyrum eller et lyst og åbent atelier. Eller måske ønsker man som køber at indrette 2. salen til et stort lege- og opholdsrum. Mulighederne er mange. 

Fra 2. salen er der desuden adgang til en stor tagterrasse, hvorfra man kan nyde det smukke vue ud over fælleshaven.

TYPE B

Boligtype B er kendetegnet ved sit facadeudtryk, da boligen opføres med et saddeltag, frem for et fladt tag som de andre boligtyper. 

I boligtype B indrettes 2. salen med et ekstra toilet og en stue, hvorfra der er adgang til tagterrassen. Foruden at skabe et varieret arkitektonisk udtryk, betyder saddeltaget at der er højere til loftet på boligens 2. sal. Den øgede lofthøjde giver mulighed for at etablere en hems i stuen. Hemsen kan for eksempel anvendes som en lille hyggekrog eller en kontorplads.

TYPE C

Boligtype C indrettes som de øvrige etageboliger på 1. sal med stue, køkken, to værelser og et badeværelse. 2. salen indrettes med et toilet, en fordelingsgang, som kan indrettes efter behov og et værelse. Fra værelset er der adgang til tagterrassen, hvor man kan nyde det smukke vue ud over den grønne fælleshave.

Forbehold for plantegningernes mål:

Der tages forbehold for, at plantegningernes mål er vejledende, og at målene kan ændre sig.